




| Juli 2011 |
|
Kære Medlem Så er det tid til at berette om hvad der sker i klubben set fra min side. Vi er ca. halvvejs i sæsonen og vi er i perioden hvor vi kører lidt på nedsat instruktørbemanding grundet de fleste er på sommerferie. I starten af sæsonen havde vi lidt elevmangel og derfor valgte vi at skrue lidt ned for hverdasskolingen, for at sikrer at det hele stadigt kunne fungere. Samtidigt blev der sat et kampagne i gang med plakater, foldere og radiospots. Denne kampagne er lavet med tilskud fra DSvU. Vi har nu fået en tilgang af en del nye elever. Om denne tilgang skyldes kampagnen, eller andet er svært at sige, men tilgangen er i hvert fald positiv og vi er nu over 40 aktive piloter i klubben. Velkommen til alle nye! Klubben har også være repræsenteret ved DM i svæveflyvning på Svæveflyvecenter Arnborg, SpringCup i Herning og Sun Air Cup som afholdes i disse dage. Ved DM i to-sædet havde vi Hans Chrsitian Bertelsen med i bagsædet sammen med Thomas Leander fra SG70. Der blev fløjet i Dansk Svæveflyver Unions Duo Discus og samlet set rakte alle flyvningerne til en 1. plads – tillykke med det J Ved DM i Standardklasse blev Uffe Edslev nummer 3, Christian Skov nummer 5, Morten Juul Christensen nummer 7. Ved SpringCup deltog Kristian Hastrup og undertegnede. Undertegnede blev samlet nummer tre og Kristian lidt længere ned i feltet. I disse dage flyves der Sun Air Cup med deltagelse af undertegnede – konkurrencen er ikke slut endnu, men det tegner ikke til nogen topplacering. Konkurrence flyvning er et andet aspekt end traditionel flyvning fra klubben. Man møder en masse nye mennesker fra andre klubber, lærer en masse og det er rigtigt sjovt. Jeg kan kun opfordre alle til at deltage. I klubben er der kommet en ny flyver til, en Stadard Libelle, OY-ROX, som de fleste nok har set på værkstedet. Flyveren kom til klubben i april og fløj første gang i slutningen af juni – samme dag vi havde sommerfest, med den traditionsrige helstegte gris. Hjælp hinanden... Når vi er i klubben skal det helst være sjovt, vi må gerne hjælpe hinanden og vi må gerne efterlade det til den næste, som vi gerne selv ønsker at modtage det. Dette gælder både korrekt føring af startlister, rengøring af fly og generel oprydning. Det er lidt sjovere at komme til en flyvedag, hvor batterierne til flyet er ladt op og flyet er gjort rent. Spørg andre medlemmer, hvordan du skal gøre hvis du er i tvivl. Kommer du til at ødelægge noget, så giv besked til enten dagens instruktør eller en fra bestyrelsen, således vi kan få det ordnet. FlyInverted Vi vil fra klubben igen i år være repræsenteret fra klubben på dette års FlyInverted. TR vil være udstationeret Aars i denne uge og det vil være muligt for klubbens medlemmer at prøve kunstflyning i svævefly. Dette er en mulighed for alle – både elever og S-piloter. Tur til Airbus fabrikken i Hamburg. Vi er inviteret af Silkeborg Flyveklub til at deltage i en tur til Airbus fabrikken i Hamburg i slutning af året. Der vil komme yderlig information på hjemmesiden senere, så alle interesserede kan tilmelde sig. Medlemsmøde Når vi kommer forbi sommerferien vil vi fra bestyrelsen annoncere et medlemsmøde, hvor vi vil prøve komme med flere informationer om hvad der rører sig i klubben, økonomi osv. Fortsat god sæson, Michael |
| Forside |
| Klubben |
| Flyvepladsen |
| Bliv svæveflyver |
| Klubnyt |